Byg en støttemur og få styr på de skrånende arealer i haven

By:

Er din have en smule bakket eller præget af mange niveauskift? Så er det en god idé at sikre området mod langsom at blive brudt ned af regn og vejr ved at bygge en støttemur. En støttemur kan bygges på mange måder, men har primært den funktion at holde jorden tilbage og undgå langsomme jordskred på din grund.

Det er en fordel at bygge støttemuren af et materiale, som kan holde til vand og fugt. De fleste anvender derfor sten eller beton til deres støttemure. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst sten, men det er vigtigt, at muren opnår en vis stabilitet.

Nogle af de typer sten, du kan bruge, tæller:

  • Plantesten
  • Planteparket
  • Skarpkantede kantblokke
  • Slåede kantblokke
  • Fasede kantblokke

Plantesten består af to cirkler, som man for hvert lag ligger forskudt. Cirklerne kan herefter fyldes op med beton eller jord, og dermed stabilisere muren. Hvis du fylder det øverste lag med jord, kan du ovenikøbet anlægge et bed på toppen af din støttemur.

Planteparket er en massiv, aflang betonsten, som kan bruges både til at afgrænse bede og til at bygge en mindre støttemur. Stenene er nemme at bygge med, da de blot skal limes sammen med fliselim.

Kantblokke er næsten kvadratiske, men lidt længere end de er høje. De fås i skarpkantede, slåede og fasede udgaver, og dette har kun betydning for udseendet, ikke holdbarheden. Blokkene er elegante og nemme at arbejde med.

Skab og behold din drømmehave med støttemure

Niveauskift i en have giver et dynamisk og naturligt indtryk. Men det er vigtigt at du sørger for at stabilisere terrænet i din have, så du ikke skal slås med jordskred og lignende på sigt. Tænk derfor støttemurene ind i din planlægning allerede fra starten.